Du er her: 

Ære

 

Gennem praksis med familioopstilling har vi fundet værdien i ordet ære. Ære har at gøre med en indre holdning til andre. Det kan være svært at beskrive, hvad der egentlig sker, når vi giver nogen ære. Vi finder det i det tyske ord "sich verneigen".

Desværre findes der ikke et ord på dansk, der beskriver den holdning, man fornemmer i det tyske ord "verneigen". Sich verneigen er hverken det samme som "at bøje sig", "at bukke" eller "at neje". Jeg har opgivet at bruge disse ord, for de fører os forkerte steder hen. Sich verneigen er det, vi ser i billedet til højre. Der sidder et lille menneske i smerte - på en klippeafsats eller inde i den unge kvinde, der strækker sig og står oprejst, som var hun på vej til at danse. De to voksne er vendt mod det lille væsen i dyb respekt. Sie verneigen sich. Man ser på dem, at de anerkender smerten i det lille væsen. Alene det giver kvinden letheden til at rejse sig. 

Billedet beskriver godt, hvad jeg ser ske i familieopstilling, når respekt som den rette indre holdning vokser frem over for hinanden. Det har ikke noget at gøre med at underordne sig eller at ligge under for nogen eller at opgive sig selv og den anden i for stor medlidenhed. Det er respekt og medfølelse over for det svære. 

I familierne har vi brug for den holdning fra børnene til forældrene og omvendt. Idet vi lever os ind i "die Verneigung" løses usunde bånd. "Sich verneigen" er paradoksalt vigtigt for at blive et oprejst og voksent selvstændigt menneske.