I bakket natur i midten af Jylland inviterer vi til samtale under forskellige former. Se dig om her på siden og kontakt os, hvis du ønsker at vide mere. Steen og Ele Bonde
Kom for et døgn, bo simpelt, klæd dig på til natur og tal så længe, som det er nødvendigt. Sådan kunne et besøg forløbe. Læs her, hvilket indhold et døgn kunne få.
Familieopstilling
Noget svært, der er hændt, kan trykke os ned i en grad, at det gives videre fra slægt til slægt. Kan vi i stedet komme til fred med det, vil det bevirke en oprejst værdighed, som ned gennem slægten opleves som velsignelse. Familieopstilling kan åbne dørene til den fred. Læs mere.
Bibelterapeutisk samspil
I det bibelterapeutiske samspil er der tid til at forholde sig til den kropslige intelligens, som ligger forud for tanken og er langsomere. Den kommer et andet sted fra. De bibelske fortællinger passer som fod i hose til den kropslige intelligens.