Velkommen til Østen Om

Uden rødder ingen vinger

Kraften i roden er potentielt tilstede.

 

Familieopstilling er en systemisk fænomenologisk metode til at hele og forsone familiebåndene. Vejen er at finde frem til mønstre, der bliver gentaget over generationer og at synliggøre ubevidste forviklinger med andre familiemedlemmers skæbner. 

Vi bliver født ind i en familie uden at blive spurgt om det. Dér i familien oplever vi kærligt at blive taget imod og at blive afvist, vi oplever åbenhed og støder på tabuer og hemmeligheder, vi oplever at blive værdsæt og forkastet.

Vi bliver viklet ind i vores families atmosfære og vi lærer at sige: "sådan gør man her i vores familie". Vi overtager både gode og helende familiestrukturer og andre, som er hæmmende og belastende. På godt og ondt oplever vi på egen krop hvad det vil sige at høre til i denne familie, men vi iagttager og fornemmer meget mere end det, der bare vedkommer os. Fra vi er meget små tilkendegiver vi vores trofasthed og hjælper og bærer med, hvor nogen har brug for det. Det kan være nogen, vi fysisk er meget sammen med, som mor og far. Men vi fornemmer også andre slægtninge, som vi ikke fysisk er sammen med og kender.  

Alt det bor i vores sind og lever og bliver givet videre fra generation til generation. Til tider styres vi af "drejebogen" på uheldige måder, og vi forsøger at forandre forhold i vores liv uden held. 

Med familieopstilling søger vi at få indblik i drejebogen og at finde frem til, hvor noget uheldigt tog sin begyndelse. Derved kan svære forhold forandres til noget konstruktivt, det uforsonede kan forsones og det, der savnes blive opklaret og opfyldt.

Vi får i det hele taget en mulighed for at vokse mere ind i vores families kraft frem for at være bundet af dens uheldige mønstre og følelser, og vi lærer at skrive med på drejebogen. 

Om kærlighed

Lod og del

Læs her. Et kapitel i bogen "Ansigtets gåde".
Det handler om to former for kærlighed. Den ene er ubevidst og binder os til hinanden, den anden gør fri.